Skip to main content

Valsende Wien og betagende Budapest

Med fly, bus, skib og dansk rejseleder tager vi til hovedbyerne i det Østrig-Ungarske dobbeltmonarki, der ophørte i 1918. Men stadig har en væsentlig rolle i historien.
Foråret har gjort sit indtog i de interessante byer Wien og Budapest, når vi 8.-14. maj besøger dem begge 

Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • Wien har en alenlang liste over imponerende seværdigheder og attraktioner. Her i smukke rammer forenes fortid og nutid på magisk vis. Uanset hvor man befinder sig ser man imponerende paladser, smukke palæer, fantastiske klassiske bygninger, overdådige museer og storslåede parker. Det hele sat i musik af Mozart og valsekongen Strauss.
    Cirka 250 kilometer sydøst for Wien ligger Budapest -delt i to af Donaufloden og forbundet af otte smukke broer med hver sit særpræg. Buda er den historiske bydel med det enorme og højtliggende borgkompleks, Fiskerbastionen, Matthiaskirken og de krogede gamle gader med middelalderhuse.
    Pest er det dynamiske centrum med butikker, restauranter og sydende atmosfære.
    På denne spændende rejse, som foregår 8.-14. maj skal vi nyde begge hovedstæder med hver deres særpræg, men også ligheder og fælles historie.
    Georg Sas fra Ungarneksperten er rejseleder og teknisk arrangør.

  • En by med kunst

    Vi mødes med rejselederen i Billund Lufthavn onsdag 8. maj, hvor vi skal flyve direkte med Ryanair til Wien klokken 10.55 (nuværende tider). Ankomst klokken 12.45 og direkte transfer fra lufthavnen til Hotel Admiral, der ligger centralt i byen. Tid til frokost - evt. i Centimeterbaren i gåafstand fra hotellet.
    Herefter er vi klar til at tage fat på alt, hvad denne skønne by har at byde på.
    Vi indleder med en kørende sightseeing, hvor vi kommer omkring og gør små stop ved Schweizerpladsen, forlystelsespladsen Prater, TV tårnet og meget andet. Det bliver også til et kort ophold ved det berømte Hundertwasser Haus, et af Wiens mere specielle vartegn. Med sine bølgende etager, jord og græs på taget, træer, der vokser ud indefra og den særegne bemaling både fryder og chokerer bygningen.

  • Den berømte valsekonge

    Om aftenen er der mulighed for at nyde Wiens fantastiske musik i den smukke Kursalon, hvor vi kan nyde populære værker af Mozart og Strauss. Billetpris kr. 560,- inklusive transport til/fra Kursalon (billetten kan bestilles og betales hjemmefra)

  • Minder fra Nytårskoncerter

    Torsdag formiddag begynder vi i Wiener Musikverein. Her i dette traditionsrige koncerthus, hvorfra de årlige nytårskoncerter sendes, får vi en lille times rundvisning.
    Herefter tager vi en gående sightseeing tværs gennem centrum. Vi begynder ved operahuset, forbi Sct. Stephans Dom, Anker uret, Det Jødiske Kvarter, Hofburg mm.
    Om aftenen er der fællesspisning på en nærliggende restaurant.

  • Pompøse slotte

    Fredag kører vi lidt uden for byen til lystslottet Schönbrunn. Her ser du et af Europas mest storslåede paladser med velfriserede plæner, haveanlæg og en spændende historie.
    Vil du indenfor på slottet og se de smukke gemakker og modtageværelser, koster en indgangsbillet inklusive audioguide små 30 euro.
    Ønsker du ikke at komme indenfor, kan du nyde det spektakulære parkanlæg. På bakken bag slottet findes pavillonen Gloriette, hvor man kan nyde en forfriskning i den hyggelige café og besøge udkigsterrassen på taget, hvorfra der er et storslået overblik over omgivelserne.
    Endnu et pompøst slot dukker op i det fjerne med hele to slotsbygninger, orangeri og royale staldbygninger. Og endnu et pragtfuldt parkanlæg omkranser de imponerende bygninger. Vi er nu nået til Belvedere Slottet.
    Her koncentrerer vi os ligeledes om den smukke slotshave. Ønsker du at komme indenfor, hvor du blandt andet kan gå på opdagelse i den store kunstsamling med værker af Gustav Klimt, Egon Schiele, Claude Monet og Van Gogh, skal der købes entré (ca. 18 euro)

  • Med skib til Budapest

    Lørdag forlader vi Østrig med kursen mod Ungarn. Vi kører langs Donau til byen Esztergom, en historisk flodby, der er mest kendt for at huse en af Nordeuropas største basilikaer.
    Denne lille by var faktisk Ungarns hovedstad fra sidst i det 10. århundrede og frem til midten af det 13. århundrede - og har en lang og temmelig interessant historie. Vi ser nærmere på den enorme basilika, der er et sandt arkitektonisk mesterværk.
    Tid på egen hånd eller du kan deltage i en vinsmagning i Kardinal-kælderen (pris kr. 130,-) Tilmelding og betaling hjemmefra.
    Herefter kører vi ned til havnen, hvorfra vi går om bord på en båd, der skal sejle os frem til Budapest.
    Sejlturen, der varer godt halvanden time er en fin oplevelse gennem storslået natur.
    Bussen venter os ved havnen i Budapest og kører os til indkvartering og aftensmad på Hotel Benczur.

  • Parlamentets historie

    Søndag: Vi indleder opholdet i Budapest med en rundvisning i landets største og måske smukkeste bygning, nemlig det ungarske parlament. Bygningen er opført i perioden 1895-1904 og med tydelig arkitektonisk inspiration fra Houses of Parliament i London sammen med håbet om et lignende demokrati for det ungarske rige.
    Et parlament skal helst indgyde befolkningen respekt, og derfor vogter to store bronzeløver parlamentets hovedindgang. Herfra træder man som besøgende direkte ind i den centrale del af den symmetriske bygning. Her åbenbarer der sig et vidunderligt syn. En stor hovedtrappe med røde løbere, skulpturer, håndmalede fresker i loftet samt alverdens anden udsmykning leder op til
    kuppelsalen.
    Den røde løber fortsætter herind, hvor man blandt andet kan beundre kuppelloftets mange forgyldninger.
    Herefter er der dømt sightseeing både kørende og gående.
    Om aftenen skal vi på en hyggelig sejlads på Donau, hvor vi ser den illuminerede by fra søsiden og spiser aftensmaden.

  • Lys og lyd

    Mandagen indleder vi med et besøg i Musikkens Hus - en stor lys og lydoplevelse.
    Bagefter har du mulighed for at besøge den store markedshal, shoppe lidt eller evt. besøge en af byens mange varmtvandsbade. Budapest er faktisk verdens eneste kurhovedstad.
    Georg Sas er klar med forslag og hjælper gerne.
    Har du lyst, så tilbyder rejselederen fællesspisning på Restaurant Trofea (egenbetaling kr. 380).
    Restauranten byder på en overdådig buffet med udvalgte retter samt drikkevarer ad libitum.

  • Morgenmad "to go"

    Tirsdag: Meget tidlig afrejse fra hotellet. Morgenmadspakke udleveres. Afgang fra Budapest til Billund kl. 06.05 med ankomst kl. 08.10

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Koncert i Kursalon Klassisk koncert i Kursalon
    Pris: 560,-
  • Vinsmagning i Kardinalkælderen Vinsmagning i Kardinalkælderen i Esztergom
    Pris: 130,-
  • Ikke-abonnentpris
    Ikke-abonnentpris Ikke-abonnentpris
    Pris: 200,-
  • Forsendelsesgebyr
    Forsendelsesgebyr Forsendelsesgebyret dækker manuel håndtering af print og forsendelse af afrejsepapirer.
    Pris: 25,-

Værelsesvalg og andet

  • Dobbeltværelse 0,-
  • Enkeltværelse 1.400,-

Afgange og priser

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisSærpris for
abonnenter
8/5BillundWien og BudapestUdsolgt, venteliste7.990,-7.790,-Book på ventelisteMere information
Rejsekalender
Kontakt os
Adresse:
Læserklubben, en del af Mediehusene Midtjylland
Østergade 21
7400 Herning